Forkert bold. Blade i bunker m.m.

23. november 2009
 

Hej Ole

Jeg har et par spørgsmål til dig, som måske kunne have almen interesse.

Mvh
Frank With
 
Spørgsmål 1

To spillere opdager på greenen efter deres indspil, at de begge har slået til en forkert bold. Ingen af dem er i stand til helt præcist at sige, hvornår uheldet bagude er sket. Hvem der først kom til at spille videre med en forkert bold. Hvis det ikke kan afgøres af de to spillere, hvad så? Man kan vel ikke give nogen straffeslag? Hvem skulle det i så fald være ?

Svar:
Regel 15-3

Hulspil:
Hvis ikke det kan afgøres, hvem der først har slået til en forkert bold, skal hullet spilles færdig med de forbyttede bolde, uden straf.

Slagspil:
Da de begge har slået til en forkert bold, pådrager de sig begge 2 straffeslag og skal droppe en bold hvor forseelsen er foregået. Hvis ikke stedet kan bestemmes, må de gå frem efter Regel 20-3c, som siger.
Hvis det er umuligt at bestemme det sted, hvor bolden skal placeres eller genplaceres:

(i) Skal bolden through the green droppes så nær som muligt ved det sted, hvor den lå, men ikke i en hazard eller på en green;

(ii) Skal bolden i en hazard droppes i hazarden så nær som muligt ved det sted, hvor den lå,

(iii) Skal bolden på greenen placeres så nær som muligt ved det sted, hvor den lå, men ikke i en hazard

Hvis de ikke retter fejlen inden de slår ud på næste hul bliver de begge diskvalificeret.
 

Spørgsmål 2
Det er efterår og Bent er røget i en greenbunker, hvor der ligger blade, vand og meget andet godt. I en bunker eller anden hazard må man jo ikke flytte noget som helst andet end riven, så han chipper den bold, han tror er sin, op mellem bladene og rammer greenen. Her opdager han, at det er en forkert bold, han har spillet. Hvad er straffen, eller er der nogen?

Svar.
2 straffeslag for at slå til en forkert bold.

Regel 12-1 Søgning efter bold; at kunne se bolden

Hvis en bold i en hazard formodes at være dækket af løse naturgenstande eller sand, må spilleren ved at stikke eller rive med en kølle eller på anden vis fjerne så mange løse naturgenstande eller så meget sand, at han bliver i stand til at se en del af bolden. Hvis der fjernes for meget, er der ingen straf, og bolden skal dækkes igen, så kun en del af den er synlig. Hvis bolden flyttes ved fjernelsen er der ingen straf. Bolden skal genplaceres og, om nødvendigt dækkes igen.

Regel 12-2

I nugældende golfregler er det tilladt at markere og løfte sin bold for identifikation, også i en hazard.

Spørgsmål:
Hvis min bold ligger på, eller min stance er generet af, den nye trappe op til gul tee på hul 18.
Svar:
Regel 24-2. Ikke flytbar forhindring

En ikke flytbar forhindring er til gene for spillet, når en bold ligger i eller på forhindringen, eller når forhindringen er til gene for spillerens stance eller området for hans tilsigtede sving. Der må droppes fri uden straf, ”nærmeste punkt for lempelse”.

Mvh.
Ole