Stor interesse for hjertestarteren

Stor interesse for

hjertestarteren

Der var fin opbakning i klubhuset, da Henrik Buch, assisteret af Kaare Andresen gav klubmedlemmer orientering om, hvad vi skal gøre i tilfælde af, at en af vore klubkammerater falder omkuld på banen eller klubhuset med hjertestop.

Først gav Henrik en bred orientering om hele strukturen i redningsarbejdet i Danmark. Her sagde han samtidig, at det allervigtigste er den hjælp den enkelte kan give så hurtigt som muligt.

Tid redder liv, fastslog han.

Hjertestarteren, som står i entreen i klubhuset, blev demonstreret. Desuden fik de fremmødte medlemmer en vejledning i at give førstehjælp i tilfælde af hjertestop. De medbragte plastikdukker blev taget frem og alle fik lov at prøve at give hjertemassage.

Efter knapt to timers orientering var alle lidt klogere.

For de medlemmer, som ikke mødte op, bliver der en ny mulighed til efteråret.

« Tilbage