Eksotisk rejse i præmie for et hole-in-one

Eksotisk rejse i præmie

for et hole–in-one

Når Marielyst Golf Klub afvikler åbningsturnering søndag den 15. april, er der en eksklusiv præmie for et hole-in-one på hul 11.

Hvis det lykkes, giver Malerfirmaet Lysholt Hansen en rejse for to til Maldiverne til en værdi af 50.000 kroner eller et andet eksotisk sted for samme beløb.

Malermester Sebastian Lysholt Hansen, som netop er blevet valgt til årets maler i Danmark, er på mange måder fremme i skoene. Sidste år var det en bil, han udlovede, uden at den kom til udbetaling.

-Det vil dog glæde mig rigtigt meget, hvis det skulle lykkes for en af spillerne at slå det gyldne slag i år.

Ligesom sidste år har der været massiv tilmelding. Der er allerede nu sat stop ved 112 spillere, som ønsker at deltage.

Vejrguderne har i år drillet med alt for meget regn og sne.

Turneringen skulle have været spillet den 8. april, men på grund af oversvømmelse på banen, er åbningsturneringen udsat til den 15. april.

 

« Tilbage