Flotte præmier var måske årsag til at ikke færre end 88 deltagere havde meldt sig til Caddie Golf Open søndag den 4. maj. Turneringen blev afviklet som greensome med en A-og en B-række.

To par Marianne og Allan Olsen og Erik Nordahl-Pedersen og Janne Nordahl-Pedersen sluttede begge i A-rækken med 43 point, men Marianne og Allan Olsen havde laveste spillehandicap og blev derfor vindere. Nr. 3 blev Anette og Jens Groot med 40 point.

B-rækken blev vundet af Jytte Balsløv Jørgensen og Knud Erik Petersen med 43 point foran Benny og Joan Nielsen med 41 point. Nr. 3 Torben og Hanne Reese med 40 point.

Nærmest hul: hul 2 Linda Nielsen 5,4m, hul 8 Patrick Sørensen 2,15m, hul 11 Inga Holm, 2,91m, hul 14 Erik Nordahl-Pedersen 2,62m.

Efter præmieoverrækkelsen hyggede deltagerne med mad fra restaurant Lupinen.