Sjov, hygge og udfordringer
Velkommen til vores hyggelige og udfordrende 9-hullers Pay & Play bane – en bane for alle, uanset erfaring med golf.
Banen byder på en spændende variation med syv par-3 huller og to par-4 huller, som giver både begyndere og øvede spillere mulighed for at prøve kræfter med forskellige typer slag og strategier.
Her finder du både åbne huller med god plads og mere tekniske huller omgivet af træer og natur. Længderne på hullerne varierer også en del, så der skal flere redskaber frem fra baggen.
Pay & Play banen er DGU-rated, hvilket betyder, at spillere med handicap kan handicapregulere deres runde.
Banen er ideel til:
• nye golfspillere, som vil prøve sporten af.
• familier og venner på en aktiv ferieoplevelse.
• erfarne golfere, der ønsker en hurtig og hyggelig runde.
Der kan lejes udstyr i shoppen, og alle er velkomne – også uden medlemskab eller golfkort.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til golf i afslappede og naturskønne omgivelser ved Marielyst.

| Tidspunkt | Greenfee pris pr. dag inkl. 1 spand gratis rangebolde |
|---|---|
| Alle dage | DKK 420,- |
| Alle dage efter kl. 15:00 | DKK 320,- |
| Juniorer – alle dage | DKK 210,- |
| Pay & Play - 9 huller - alle dage | DKK 160,- |
| Leje af buggy | DKK 250,- |
| Brug af drivingrange uden spil på banerne | DKK 50,- |
Betaling af greenfee eller brug af drivingrange kan også ske via vores MobilePay nr.: 52 379
Tilbud: Køb 5 green fee billetter – betal for 4. Eller køb 10 og betal for 7! Dette tilbud gælder også fleksmedlemmer. Billetterne kan benyttes alle dage.
Gæsterabatordning:
Tag en gæst med og få 100,- rabat på greenfee. Gælder for 1A-medlemmer og kun for en gæst.










